Regnbuehindebetændelse kaldes også uveitis. Uvea er græsk for drue, og ved dissektion af et frisk øje minder indersiden af øjet meget om hinden på en drue. Hos kat er regnbuehinden oftest betændt særskildt, og årehindebetændelse er yderst sjælden. Betændelse af strålelegemet betegnes "pars planitis", og hos kat ses særskilt betændelse af strålelegemet ved FIV (katte-AIDS).

Symptomerne ved årehindebetændelse kan ofte forveksles med bindehindebetændelse, hvis det indre af øjet ikke undersøges med oftalmoskop. Spaltelampeundersøgelse muliggør en detaljeret undersøgelse af det forreste af øjet, og bruges af dyrlægen til at bemærke mikroskopiske forandringer i øjet.

• Diagnosen af regnbuehindebetændelse baseres på et eller flere af de følgende symptomer:
  1. Hornhinde precipitater - immunkomplekser, der hænger fast på indersiden af hornhinden.
  2. Øget protein og celler i kammervæsken
  3.Uklarheder i glaslegemet (ofte ved kronisk uveitis)
  4.Rødme af regnbuehinden

Serologiske undersøgelser foretages ofte i forbindelse med diagnose af regnbuehindebetændelse hos kat og hund.

Behandling af regnbuehindebetændelse indebærer topical, oral eller depot insprøjtning (ved øjet) af binyrebarkhormon. Behandlingen skal ofte forsættes resten af dyrets liv, men kan ofte nedtrappes efter de første 1-3 måneder. Antibiotika anbefales, hvis der mistanke om infektiøse tilstande såsom toxoplasmose eller felin bartonellose. Disse antibiotika er oftest doxycyklin, clindamycin eller azithromycin.