Nethindeløsning
- Amotio Retinae
Nethinden ligger
bagerst i øjet og kan betragtes som en parabol, der modtager
signaler (lys) - og sender disse signaler videre til hjernen i form
af elektriske impulser. Disse impulser bearbejdes af hjernen til billeder.
Under nethinden
ligger årehinden og et lag af pigmentceller. Pigmentcellerne skal
være i tæt kontakt med nethinden for at nethinden kan "oplade
elektrisk energi" - og fungere. Nethinden sidder fast på
pigmentcellerne, fordi der skabes et undertryk i mellemrummet. Hvis
der går hul på nethinden eller blodtrykket er for højt,
forsvinder dette undertryk (vakuum) - og nethinden løses fra
pigmentcellerne.
Når nethinden
er løs (nethindeløsning) - fungerer den ikke. Hvis et
mindre område af nethinden er løs vil der være "blinde
områder" af synsfeldtet. Hvis hele nethinden er løs
vil dyret eller mennesket være blindt på det pågældende
øje.
Huller i nethinden
kan forekomme spontant (primær) hos visse hunderacer (eks. Shih
Tzu) eller ses ved forhøjet blodtryk (hypertension)hos hund og
kat. Desuden kan nethindeløsning forekomme ved uveitis
(årehindebetændelse) eller som komplikation efter operation
for grå stær.
Blodtrykket
bestemmes ved manuel eller automatisk blodtryksmåling. Hos kat
bruges amlodipin først og fremmest til at sænke blodtrykket.
Hos hund bruges enalapril eller benazepril først og fremmest
til at sænke blodtrykket.
I enkelte tilfælde
af spontan (primær) nethindeløsning hos hund, kan en operation
få nethinden på plads og give hunden lidt syn tilbage. Synet
bliver aldrig normal på en hund efter operation for hethindeløsning.