Symptomerne
på glaukom er dilateret pupil, hornhindeødem (blåhvid/uklar
hornhinde), blinkhinde fremfald, smerte, blindhed.
Glaukom (Grøn
Stær) er en sygdom hvor synsnerven er følsom overfor højt
eller middelhøjt tryk indeni øjet. Trykket i øjet
måles ved tonometri.
Glaukom er
en lidelse, der fører til blindhed, hvis diagnosen ikke stilles
tidligt og behandling iværksættes. Den akutte behandling
involverer ofte brug af topikale øjendråber (Xalatan,
Travatan, Lumigan),
tabletter (Acetazolamid) og intravenøse
stoffer (mannitol). Behandlingens formål
er, at nedsætte det intraokulære tryk.
Kirurgi er
nødvendig for kontrol af trykket i øjet, og den nyeste
methode med høj successrate er endoskopisk laserkirurgi (Endocyclophotokoagulation
- ECP). Udstyrret blev udviklet af Dr.
Uram og er meget dyrt, hvorfor ganske få dyrlæger i
Europa har dette udstyr. Øjenklinik-for-dyr har investeret i
dette udstyr og råder over laserprober til hunde, katte og hest.
Nogle hunderacer
(Basset Hound, Cocker Spaniel, Grand Danois, Chow Chow)er særligt
prædisponedere for at udvikle glaukom. Hos kat ses glaukom oftest
i forbindelse med betændelse i øjet (uveitis).